Vejen til…

Så er min magiske hjemmeside sluppet ud i Universet.

Navlestrengen er klippet og siden er nu udgivet, frigivet til alles beskuelse, kritik, forførelse, kommentarer, og, og, og… 50+ ”teenageren” har frigivet sin passion til verden:­).

 

Jeg har tænkt på det længe

Jeg har i længere tid gået med tanken om, at få lavet en hjemmeside, der ikke bare viser min kreative decoupage verden, men også sælger de ting jeg laver.

Samtidig må den også beskrive mine 50+ kreative processer og de tanker, tvivl, spørgsmålstegn på vejen, venskaber, omverden og familie, der er en del af min inspirationsvej. Også, igennem en mulig blog, at skabe et rum, hvor jeg og du, kan udveksle drømme, passioner, glæder, inspiration, motivation og udfordringer.

 

April 2015

For fem måneder siden startede så et intensivt samarbejde omkring den magiske hjemmeside med Jette Heine fra RelationME. Jette er også en top SEO ekspert.

Efter fem måneders intensivt, minutiøst arbejde og mental bearbejdelse, er siden nu ude i den virtuelle verden.

Lad mig lige berette …bare lidt, om processen.

 

Vejen til..

Selvom jeg følte et ønske om at have en aktiv, sælgende hjemmeside, var tanken også ekstremt grænseoverskridende…, et blotteelement, der skulle bearbejdes…

Jeg gik igennem en tankeprocess omkring hvilke faktorer er vigtige for mig, når jeg besøger kunstrelaterede hjemmesider. Hvilke sider forførte mig, hvilke sider manglede f.eks. en ærlig og autentisk forbindelse til kunstneren. Fornemmelse af, at jeg næsten kunne ”tale” med kunstneren når jeg var på deres side…

 

Alfa og omega

Jeg fandt ud af, at for at kunne starte udviklingen af hjemmesiden, var det alfa og omega for mig at, den person, der fik opgaven, gav sig tid til at forstå og omfavne den jeg er.

Alt det, min kreative verden repræsenterer, og at det er af største betydning, at min hjemmeside afspejler nøjagtig den jeg er, og nøjagtig det jeg skaber. Og her skal jeg lige hilse og sige, at mit valg af Jette Heine var fuldstændig fantastisk!

 

Mag L Brammer og Jette Heine ved arbejdsbordet

 

Jeg kan ikke forestille mig en anden, der kunne have gjort hele processen bedre…TAAAAK TIL JETTE:­)

Alle teksterne, som er noget af det vigtigste i Google’s regi (Google kan ikke se billeder) og i SEO sammenhæng, var nok den største, …omend fascinerende og udviklende, udfordring.

Kodeordene her for mig er ærlighed, autenticitet, glæde, sjov, leg….

 

Process by hand, respekt og nyt venskab

Da jeg har det bedst med at håndskrive alt før det bliver overført til computeren, er der mange papirsider, der blev anvendt i hele forløbet.

Teksterne blev skrevet og omskrevet omkring 100 gange…, sidedesigns blev diskuteret, farvevalg, sammensætning af de forskellige produktgrupper, udformning … Det hele blev vendt og drejet, testet, besluttet, …alligevel lavet om, og, og, og…

Alt det blev brainstormet mellem 2 personer med total forskellig baggrund, forskellige syn på slutresultatet, forskellige kommunikationskoder…

 

Mange samtaler, diskussioner, udfordringer, provokationer, frustrationer, grin, udbrud, grin igen…

Samtidig igennem, hele processen, helt klar fornemmelse af, at begge er åbne for at lære og mærke hinandens verdener. Så en sidegevinst er et venskab, der blev udviklet på tværs af forskelligheder og ikke mindst på trods af aldersforskellen…:­)

 

Jeg elsker min hjemmeside

Lige nu i det her øjeblik, hvor min hjemmeside er i det frie rum, elsker jeg min hjemmeside nøjagtig som den er blevet, jeg kan identificere mig med den på godt og ondt. Jeg kan relatere til hele mit skabeunivers som det er vist og beskrevet.

Jeg håber af hele mit hjerte, at du som gæst i mit magiske decoupage univers, vil nyde at ”rejse” igennem det, lade dig inspirere og forføre af det og af mine værker, og nyde rejsen:­

Knus Mag L