Om Mag L

Her er du::Home/Om Mag L
Om Mag L 2016-12-15T14:01:16+00:00

Alt om Mag L og hvorfor

Decoupage kunst

”Ligesom vilde blomster, skal vi tillade os at vokse og blomstre alle de steder, hvor andre ikke havde troet på at vi kunne…”.

Mit motto

Drøm, tænk, lær, forestil dig, visualiser, hav tillid, …og se det hele blive til virkelighed.

I en alder af 46 år har jeg fået muligheden for at realisere min største drøm om at blive decoupage kunstner og designer.

Jeg har studeret denne kunstart i Italien siden 2003, hvor jeg og min mand har boet i 8 år. Jeg blev undervist i decoupage af den italienske decoupagekunstner fra Genova Kunstakademi, Monica Cagnone.

Efter vi er kommet hjem til Danmark igen, i 2011, er decoupagekunsten blevet min hovedbeskæftigelse.

Igennem min kunst bestræber jeg mig på at inspirere og motivere andre til at følge deres passion uanset deres alder og uanset hvad andre tænker og siger…

Kærlighed og tillid til processen

Kærlighed, frihedsfølelsen, tillid til processen, tillid til min egen sandhed og min egen vej, glæde, sjov og ballade, nydelse, lysten til at kaste mig ud i noget nyt, ud i det ukendte, alt det jeg spontant har lyst til, har skabt et væld af ideer, der står i kø for at springe ud, enten på lærred – på potter – på papir – på møbler – på skiferplader – på gipsæg, etc.,

for at blive transformeret til små fragmenter af decoupage malede historier.

Jeg kommunikerer ved at male

At skabe decoupage billeder er for mig et kommunikationsværktøj. Poesi uden ord, at miste mig selv og at finde mig selv på samme tid.

Jeg tager energi fra min krop og overfører den på mine værker. Først en lille ting, så en lille ting til, og en til, og, og, og, og til sidst ser jeg det hele billede som en refleksion af mine tanker, min forestillingsverden, mine indre eventyrer.

The world is work of art, and so am I
Louise L. Hay
Den bedste måde at forudsige din fremtid på, er at skabe den selv…
Peter Drucker
Livet handler om at afspejle dig selv nøjagtig som du er

Mag L
Mirakler sker kun hvis du tror på dem

Mag L

Forhandlere:

Figaro, Vestergade, 8000 Århus C

I år (sommer 2015) er nogle af mine til formålet håndplukkede malerier blevet brugt som designs til silke tørklæder. Kollektionen hedder ”Scarves of Fortune” og kan købes her på siden eller hos Figaro i Vestergade i Århus.

Jan Munch Blomster, Middelfart

Jysk Blomstermarked, Egå/Århus

Mine decouperede potter og gipsæg sælges hos Jan Munch Blomster i Middelfart og hos Thomas J. Nysom, Jysk Blomstermarked i Egå/Århus.

Heddahgaarden i Vejle

Christiansborg Slots Shop

Min 2015 Vintage Gipsæg kollektion er blevet solgt på Heddahgaarden i Vejle og i Christiansborg Slots Shop i København.

Inspiration

Inspiration til mine værker kommer først og fremmest fra Italien. Den har åbnet alle døre til min uendelige kreativitets verden, og dermed skabt ro og frihed til den enestående proces af at skabe noget nyt.

I kombination med musik, spirituelle mestre, kunstmalere, filosoffer, etc., er mit indre legebarn kommet fri og kreativitetens frie løb blev sat i gang.

Musikere og forfattere…

Leonard Cohen, Estas Tonne, John Hiatt, Rod Stewart, Zucchero, Vasco Rossi, Bon Jovi,

Miles Davis, Louise L. Hay, Wayne Dyer, Paulo Coelho, Doreen Virtue, Lars Muhl,

Gitte Sparsø, Albert Einstein, Pablo Picasso … bare for at nævne nogen.